Trivsel nødundervisningen

Lege der kan lege over MEET

Efter inspiration fra de 32 fra Århus kommune

Find den forsvundne genstand:

Hvis man ikke har noget imod at vise sit hjem kan man filme et sted. Herefter slukkes for kameraet og der fjernes en ting. Så tændes kameraet igen og eleverne skriver i chatten hvad de mener er forsvundet.
Eleverne kan også stå for denne aktivitet, hvor de finder et sted og fjerner en ting. Genstanden kunne fx have
tema efter en årstid, emne, etc. eller være almindelig ting man havde i hjemmet.

Banko:

Bankospil der kan krydres med små opgaver undervejs. Vinderen af opgaven får lov til at vælge sig et tal, der passer til vedkommendes plade i spillet. Bankoplader laves nemt selv med 3x5 tal på et stykke papir, men der findes også løsninger online til både opråber og plader.

Kahoot - Sjov eller en fagvariant:

Hver elev sender et spørgsmål til læreren med et spørgsmål og 4 svarmuligheder. Læreren samler det til en kahoot. En elevgruppe eller læreren kan selvfølgelig også lave en kahoot og præsentere fra sin skærm.

Tegn og Gæt:

Eleverne sidder hver for sig og tegner
på tid, efter f.eks. 5 min, skal de på skift vise hvad de har tegnet.

Gæt og Grimasser

Eleverne skal optræde som noget bestemt f.eks. et dyr, person eller disney figur, som de andre skal gætte.


Stafet #1:

Du holder en ting op til skærmen og eleverne skal hurtigst muligt finde det samme derhjemme. Første mand tilbage med genstanden vinder. Eleverne kunne også finde en ting og holde op på skift.

Stafet #2:

Del klassen op i to hold. Du har en liste med ting som én elev fra hvert hold skiftevis skal finde og holde op foran kameraet. Hurtigste får point. Forslag: 5x bøger, 3x håndklæder, Køkkenrulle, 3x puder, Hat, Mundbind, Julepynt, 2x frugt, Bamse, Værktøj, Cd, Plante, 4x nøgler, 6x skeer, Kaffe/The, Salt, Bordskåner, 2x gryder, Græs, 3x tandbørster, 11x vatpinde, Sten.


Stafet #3:

Del klassen op i to hold. Du har en liste med ting som én elev fra hvert hold skiftevis skal finde og holde op foran kameraet. Hurtigste får point. Kan være eleverne skal argumentere lidt for deres valg af ting. Noget vådt, 4 ens ting, Noget tungt, Noget længere end dig selv, Noget udenfor, Noget med kun én farve, Noget blødt, Noget hårdt, Noget der ikke er dit, Noget der bruger batteri, Noget sødt, Noget gammelt, Noget man kan spise, Tre ting der kan være inde i hinanden, Noget fra skolen, Noget fra badeværelset, Dit yndlingsting.